Invitation
Stald Pilegårds Ponyskole fylder 3 år, og i den anledning vil vi gerne invitere til en weekend fyldt med konkurrencer og hestehygge!
Vi inviterer både rideskolens faste elever og hestefolk udefra til et par dage med sjov og læring i hestens tegn.
Hos Stald Pilegård ønsker vi at skabe et miljø som tilgodeser heste og mennesker på forskellige niveauer.
Arrangementet er for alle som elsker heste, og som gerne vil have en hyggelig weekend sammen med sin hest og venner.
Så hvad er det, vi tilbyder?
- Overnatning og hygge med din hest
- Klasser med bedømmelser og rangering
- Klasser særligt målrettet børn i alderen 0-11 år
- Vi har ingen krav om forskellige medlemsskaber eller licenser
Til arrangementet er det muligt at deltage i følgende typer af konkurrencer som jordarbejde, agility, trail, præcisions dressur og Pilegård spring.
Vi camperer på pladsen i telt, trailer eller bil, hestene bor i paddocks og de inkluderede måltider spiser vi sammen i og omkring café-teltet, hvor man også kan købe sin frokost. I sekretariatet kan du købe billet til et bad i huset.
Tilmeld dig her
Praktiske informationer
Dato:
19-21 juni 2020
Ankomst fredag d 19.6 fra kl 17
Afgang søndag d 21.6 fra kl 15
Sted:
Stald Pilegård
Mesing Hedevej 3, 8660 Skanderborg
Tilmelding foregår via Google tilmelding, linket findes her
Hvis du er i tvivl om, hvor mange eller hvilke klasser du vil starte, så frygt ej! Det er muligt at få tilsendt en særskilt tilmeldingsformular KUN for klassevalg, alt du skal gøre er at bede om at få den tilsendt pr. mail.
Sidste mulighed for tilmelding og tilvalg af ekstra klasser er d. 29. maj 2020.
Endelige startlister offentliggøres senest d. 18. juni 2020. Deltagere er selv ansvarlig for at være placeret i de korrekte klasser. Ændringer til startlister kan meldes ud til og med d. 10. juni 2020, ændrer dette sig, får I besked pr. mail!
En start koster 50 kr., og det er muligt at eftertilmelde på pladsen, såfremt der er plads i den pågældende klasse. Ved eftertilmelding på pladsen, koster en start 100 kr.
Der er begrænsede pladser med hest.
Prisliste
- Fuldplads med hest fre-søn: 400kr(inkl. morgenmad lørdag, aftensmad lørdag og morgenmad søndag)
- Fuldplads uden hest fre-søn: 300kr(inkl. morgenmad lørdag, aftensmad lørdag og morgenmad søndag)
- Fuldplads med hest fre-søn Barn under 12 år: 350kr(inkl. morgenmad lørdag, aftensmad lørdag og morgenmad søndag)
- Fuldplads uden hest fre-søn Barn under 12 år: 250kr(inkl. morgenmad lørdag, aftensmad lørdag og morgenmad søndag)
- Dagsstart: 250kr
Tilkøb
- Færdig opsat paddock 6x6m - 500kr(du får 200kr tilbage i depositum når din fold er rengjort og godkendt)
- Selvbygget paddock 6x6m - 200kr(du får 200kr tilbage i depositum når din fold er rengjort og godkendt)
- Udmugning af paddock ved endt arrangement(200kr depositum refunderes ikke ved afslutning)
- Mulighed for at tilkøbe hø på pladsenPris 3-5kr pr kg, afhænger af sæsonen.
Dagsprogram lørdag d 20. juni
Dagsprogram søndag d 21. juni
Dagsprogrammet er vejledende og opdateres endeligt når tilmeldingen er lukket.
Regler og Retningslinjer
Hvem kan deltage
Du kan deltage uanset niveau, om du har egen hest eller pony, eller om du er barn eller voksen. Rideskoleelever hos Stald Pilegård kan også deltage og kan leje en elevhest.
Der er ingen aldersrestriktioner for ponyryttere så længe, ekvipagen er harmonisk.
Hunde
Hunde er desværre ikke velkomne til arrangementet, da vi har hunde på gården, der er udfordret i at møde fremmede hunde.
Ankomst for deltagere og heste
Ankomst i tidsrummet 17:00-20:00 fredag d 19/6, og for dagsstarter fra kl 07:30-08:30 lørdag og søndag morgen. Der er ikke mulighed for at ankomme før det tidligste tidspunkt.
Ved ankomst følg anvisning til aflæsningsplads, parkeringsvagter hjælper med indkvartering af både din hest og dig selv.
Når du ankommer med din hest, skal du vise hestens pas til en fold- eller parkeringsvagt. Du skal selv opbevare passet under arrangementet.
Du må IKKE køre din bil ind til teltpladsen!
Parkering: Parkering kun tilladt i afmærkede P-områder. Der anvises p-plads af vores hjælpere.
Overnatning og forplejning
Overnatning er på eget ansvar. Man overnatter i eget medbragt udstyr. Overnatning i telt, bil og trailer tilladt. Ved tilmelding afkrydses, om man ønsker overnatningsplads.
Inkluderet i prisen for overnatning er morgenmad lørdag/søndag og aftensmad lørdag inkuderet i prisen, og afvikles i henhold til dagsprogram og tidsplan. Frokost kan købes i cafeen.
Medbring campingstol hvis du vil sidde ned og se klasserne.
Generelt om hestene på pladsen
Alle heste på pladsen skal kunne håndteres på almindeligt dagligdagsniveau og må ikke udgøre fare for andre dyr eller mennesker.
Alle heste skal være sunde og raske ved ankomst til pladsen.
Alle heste skal være forsikrede iht. gældende lovgivning. Vaccine anbefales, men det er ikke et krav fra os – er du i tvivl om, hvad det har af betydning for dig så konsulter egen dyrlæge.
Vi fralægger os ethvert ansvar for skader, sygdom m.m. påført på dyr, mennesker og udstyr.
Der skelnes ikke mellem pony og hest i deltagelse af aktiviteter og tilmelding (jf. “Hvem kan deltage”)
Hestens alder refererer til kalenderåret. Hesten skal være fyldt 2 år.
- Heste som i kalenderåret fylder 2 år er velkomne på pladsen for at opnå miljøtræning, men rangeres ikke i klasserne.
- Heste som i kalenderåret fylder 3 år kan kun deltage i klasser fra jorden
- Heste som i kalenderåret fylder 4 år kan deltage i både discipliner fra jord og ryg
- Hesten må kun starte 5 klasser pr. dag
Hingste
Vi har desværre ikke mulighed for at hingste kan deltage i konkurrencerne eller være med som selskab til arrangementet.
Opstaldning
Alle heste opstaldes i udendørs anviste paddocks på græs eller jordfold – paddock er inkluderet i prisen for almindelig fuldplads. Man medbringer selv hegnsmateriale(pæle, tråd, 2-3 ledhåndtag), vandbalje og foderspand.
Hø/tørt wraphø kan tilkøbes til stævnet, pris 5 kr./kg.
Hvis din hest har specielle behov, eller ønsker du at have paddock sammen med dine staldkammerater, tager vi så vidt muligt højde for dette. Anfør dette i kommentarfeltet ved tilmeldingen.
Der er ingen bokse til rådighed på pladsen.
Hegnsmateriale til paddocks
Sikkerhed er altid vigtigst! Derfor skal du medbringe rigeligt hegn og pæle. Husk på, at du måske får brug for flere tråde på dit hegn, og derfor skal du medbringe samme antal ledhåndtag.
Ønsker du ikke at medbringe og opsætte egen paddock, kan du booke en færdig opsat paddock på stedet ved tilmelding kr…..
Udmugning, hø og halm
Man er selv ansvarlig for udmugning af egen fold! Du skal selv sørge for, at din hest hele tiden har vand og stråfoder tilgængeligt.
For alle paddocks lægges et depositum på 200kr.
Det er muligt at tilkøbe en færdig opsat paddock for 300kr.
Ved afgang skal din paddock afleveres rengjort for lort og stråfoder, uanset om du har tilkøbt opsat paddock, eller selv har sat den op! Inden du forlader pladsen, skal din paddock godkendes af en hjælper fra sekretariatet. Du får 200kr tilbage i depositum, når din fold er rengjort og godkendt, det betyder, at hvis du har opsat din egen paddock er denne gratis, så længe den efterlades rengjort!
Vi har begrænset antal grebe og trillebøre, så medbring det gerne hjemmefra (husk skilt med navn) . Der er strøm på alt hegn, har din hest brug for specielle forhold medbring da selv ekstra batteri-elhegn.
Hjælp på konkurrencebanen
Hjælpeheste er tilladt med på banen i alle klasser såfremt, den startende hest har brug for en ven.
Udstyr og sikkerhed
Ridehjelm er påbudt for alle i rideklasser, og alle under 16 år skal ligeledes bære ridehjelm i al omgang med hestene.
Alle skal bære lukket fodtøj ved al omgang med heste på HELE pladsen!
Dresscode
Der er ikke en påbudt dresscode, men vi vi lægger op til, at alle deltagere gør lidt ekstra ud af sin påklædning, enten klassisk stævne påklædning, farvetema eller udklædning.
Rangering
- plads ved 2 deltagere
- plads ved 4 deltagere
- plads ved 6 deltagere
- plads ved 8 deltagere
- plads ved 10 deltagere
I følgende niveauer er der ikke rangering: mini og barn, men roset og diplom til alle for deltagelse
Ved discipliner med mindre end 2 deltagere på et niveau, rangeres niveauerne mod hinanden bedømt ud fra procenter.
Startlister
Endelige startlister offentliggøres senest d. 18. juni 2020. Deltagere er selv ansvarlig for at være placeret i de korrekte klasser. Ændringer til startlister kan meldes ud til og med d. 10. juni 2020, ændrer dette sig, får I besked pr. mail!
Når du ikke til start i din klasse grundet forsinkelse i en anden klasse, er der mulighed for at få en ny starttid til sidst i klassen – deltager skal henvende sig i sekretariatet.
Udstyr
Klassebeskrivelsen angiver hvilket udstyr der er påbudt i den pågældende klasse, er der ikke angivet noget, må man frit benytte det udstyr, man ønsker.
Al udstyr skal tilgodese hestens ve og vel. Vi forbeholder os retten til at råde og vejlede deltagere, hvis vi vurderer, at udstyr bruges upassende. Hvis man oplever uhensigtsmæssig brug af udstyr, hjælpemidler o.l., bedes man kontakte sekretariatet, hvorefter en fra teamet vil vurdere situationen.
Vi forventer, at der udvises hjælpsomhed, forståelse og god sportsånd.
Tilmelding og betaling
Tilmelding foregår via Google tilmelding, link findes på hjemmesiden – www.staldpilegaard.dk
Ved framelding efter tilmeldingsfristens udløb refunderes 50% af selve pladsen, klasser refunderes ikke efter tilmelding, men du må gerne ændre din tilmelding til en anden klasse. Ved framelding senere end d 5. juni, refunderes beløbet ikke.
Vi forbeholder os retten til at rådgive og i sidste ende bortvise deltagere, hvis de viser uhensigtsmæssig adfærd på pladsen. Dommere må ligeledes standse en deltager på banen, hvis denne vurderer, at det er nødvendigt.
Al ophold på pladsen foregår på eget ansvar!
Stald Pilegård hæfter ikke for skader på deltager, publikum, hest eller udstyr, sygdom o.l. opstået under stævnet.
Rygning
Det er kun tilladt at ryge i de hertil afmærkede områder.
Oprydning på pladsen og hjemrejse
Vi henviser til at alle benytter de opstillede skraldeposer i konkurrence- og camping området.
Startnumre skal afleveres i sekretariatet, ved bortkommet startnummer faktureres 150 kr.
Vi glæder os til at se dig til et fantastisk arrangement!
De bedste hilsner
Stald Pilegårds stævneteam